VEDTÆGTER FOR BREGNINGE SOGNEGAARD
Øster Bregninge 59, 5970 Ærøskøbing
§ 1
Foreningens navn er: Foreningen Bregninge Sognegaard.
§ 2
Foreningens formål er: At drive Bregninge Sognegaard med tilhørende lejemål.
§ 3
Som medlem kan optages alle der er fyldt 15 år og er bosiddende i Bregninge Sogn.
Ethvert medlem har pligt til at modtage valg til bestyrelsen for én periode.
Dog kan der optages medlemmer udenfor Bregninge Sogn efter bestyrelsens
beslutning.
§ 4
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling indvarsles i Ærø Ugeavis med mindst 14 dages varsel
og afholdes sidst i februar.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal
medlemmer.
Der kan kun afgives stemme ved fremmøde.
På generalforsamlingen aflægger formanden beretning, kasserer fremlægger
regnskabet og der foretages valg af bestyrelse, revisorer og suppleanter.
Generalforsamlingen ledes af en på generalforsamlingen valgt dirigent efter en i
forvejen opstillet dagsorden.
§ 5
Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 2 suppleanter.
Valget sker ved skriftlig afstemning og gælder 2 år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter afgår skiftevis hvert andet år, genvalg kan
finde sted.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved simpelt flertal.
Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for Bregninge Sognegaards gæld.
§ 6
Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling og opkræves helårligt
forud.
Foreningens regnskab følger kalenderåret og skal være afsluttet inden 1. februar.
Regnskabet laves af en af bestyrelsen valgt kasserer og revisorer og regnskabet
skal være revideret inden den 15. februar.
§ 7
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes når bestyrelsen finder anledning hertil
eller senest én
måned efter at mindst 25 medlemmer kræver det med angivelse af
forhandlingsgrundlag.
Indvarslingen sker som til ordinær generalforsamling.
§ 8
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingen finder sted. Vedtægtsændringer skal
vedtages af 2/3 af de fremmødte medlemmer eller ved almindeligt stemmeflertal
på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
Øvrige forslag kan vedtages ved almindelig stemmeflertal.
§ 9
Foreningen kan opløses hvis 2/3 af medlemmerne stemmer for det eller hvis det på
to hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger vedtages med simpelt
flertal.
Opløses foreningen skal foreningens midler anvendes til det lokale fritids- og
kulturliv.
Forinden salg af fast ejendom skal Ærøskøbing Kommune, i henhold til endeligt
skøde, give sit samtykke.
§ 10
Eventuelt overskud må ikke overføres til andre formål end til husets fortsatte drift
og eventuelle udbygning.
Således vedtaget på ordinær generalforsamling den 27-02-2008.
Annette Degn
Carsten Møller Nielsen
Kurt-R. Christensen
Mathilde Nielsen
Minna Henriksen
Pia Boutrup
Søren Filipsen